Månedsarkiv: november 2014

Om velfærd

Vi tænker på samfundet som et velfærdssamfund, og der tales og skrives om det som aldrig før; om mennesker, der lever af det, bidrager til det og om velfærdsydelser og om retfærdigheden i velfærdssamfundet. Har du overvejet, hvad velfærd betyder? En vel færd; at færdes vel; en god færd; en god rejse.

Hvis samfundet er et velfærdssamfund, er det et samfund, der er i en god udvikling, på en god rejse, et sundt samfund. Det er ikke kommet af sig selv, for samfundet består af de mennesker, der lever i det og har skabt det. De er blevet enige om nogle mål, nogle værdier og regler og love, nogle færdselsregler, som skal til for at skabe en god færd, et godt liv, en sund udvikling. Velfærden kommer fra menneskene og deres evne til at leve i fællesskab efter færdselsreglerne, hvad disse så end måtte bestå af. I det omfang det enkelte menneske besinder sig på sine muligheder og sine evner for at skabe en god rejse, et godt liv, i det omfang skabes det fællesskab, vi kan kalde for et velfærdssamfund. Det er i det lys, man skal se JF Kennedy’s berømte citat: ‘Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig; spørg hvad du kan gøre for dit land’. For mennesket kommer før samfundet, og dets evne til at vælge velfærd er afgørende for samfundets udvikling til et velfærdssamfund.

Livets gang er derfor meget afhængig af vores individuelle evne til velfærd, evnen til at færdes i livet eller bare evnen til at leve. Alt hvad vi skal lære må sigte på det ene: at skabe, fremelske og uddanne den evne. Og i det omfang det sker, bliver samfundet et velfærdssamfund.

Men omgivelserne, samfundets indretning, miljøet og andre menneskers adfærd er vel ikke ligegyldige for, om det enkelte menneske kan udvikle sin evne til at leve? Der er masser af eksempler på, hvad vanrøgt og dårlige betingelser i opvæksten kan betyde for et menneskes udvikling. Men der er nok ligeså mange eksempler på mennesker, der har trodset omgivelsernes tilsyneladende dårlige indflydelse.

I den henseende er vi at ligne med en båd i blæsevejr; hvis der ikke er et mål med sejladsen, bliver det let vinden, der bestemmer, hvor den havner. Men det er aldrig for sent, med mindre den er gået uhjælpeligt på grund, at sætte et mål og vælge en ny kurs, og så bruge vinden til at nå målet. Det er sjældent, at sejladsen går den lige vej; af forskellige årsager kan der være behov for kursændringer, og det samme gælder i livet.

Det store spring på dette sted i livet består i at indse situationen og hertil hører at erkende sine egne valgmuligheder. Spinoza sagde det på følgende måde: ‘En sindsbevægelse, der er en lidelse, ophører med at være en lidelse, ligeså snart vi gør os en klar og tydelig forestilling om den’. I det øjeblik ophører vi med at være et offer for omstændighedene, som vi indtil da har været så meget knyttet til, at vi ikke har kunnet adskille os fra dem og derfor intet selvstændigt valg har kunnet træffe; derved bliver det noget, vi lider under. Vores adfærd vil være dikteret af omgivelserne, og vi vil føle, at det er omgivelserne og omstændighederne, der skal ændres, for at vi kan ændre noget i vores liv.

Kan en sådan ufri afhængighedsadfærd være det, som vi forbinder med velfærd? Ja, hvis vi ikke har indset vores egen indflydelse på livet og ikke distanceret os fra de ting, der ellers vil holde os fast; hvis vi ikke, som citatet af Spinoza lægger op til, gør os klart, hvilken rolle, vores selverkendelse og selvbevidsthed har for vores opfattelse af livet, så vil vores færd gennem livet, vores velfærd, være bestemt af andre og andet end os selv. Vi vil se os selv som et produkt af hændelser og omstændigheder, som vil give os velfærd i det omfang, at vi formår at udnytte dem bedst muligt, bl.a. via de mulige demokratiske rettigheder.

Demokrati er et trin på vejen mod, at vi selv er medbestemmende i vores velfærd, men omstændighederne vil stadig være dem, som vi orienterer os efter. Men har vi virkelig ikke en bestemmelse, der ligger ud over den, som omgivelserne og vores historie, god eller dårlig, dikterer? Er vi ikke andet og mere end et produkt af dette?

Velfærd er ikke en statisk tilstand men en færd, en bevægelse, en rejse. Hver gang vi siger farvel, siger vi egentlig ‘vel færd’ eller ‘lykke på din færd’; et ønske om en god færd i sort og småt, der bringer os videre i livet.