Månedsarkiv: november 2015

‘Er det biologisk korrekt?’

“Kommer du ikke ind og ser hvad vi laver”, var der blevet råbt af en elev ud af døren til håndværksbygningen på skolen, og selvfølgelig fulgte jeg opfordringen. Her var 8. klasse i gang med at male med acrylfarver; eleverne havde hver valgt et billede blandt meget farverige landskabs- og naturbilleder, og de skulle nu ‘kopieres’ og forstørres med acrylmaling og pensel så nøjagtigt som muligt.

Det var en ganske krævende proces, som tilsyneladende alle elever var meget optaget af. Der blev virkeligt arbejdet med farverne, ind imellem med lærerens hjælpende ord og vejledning. Det, der fangede mig mest, var den ro og koncentration, der var til stede blandt eleverne i deres arbejde; der blev malet, kigget, vurderet, malet, rynket på næsen, malet osv. i de minutter, jeg var der og gik rundt og kiggede på.

‘Er det biologisk korrekt’ var der pludselig én af eleverne, der spurgte. Noget overrumplet fik jeg kun sagt noget i retning af ‘øh, tja, det ser godt ud, men hvad mener du med det spørgsmål’. ‘Du er jo biolog’ var svaret, og jo, det var jo rigtig nok. Men faktisk fik jeg aldrig givet et ordentlig svar på spørgsmålet, der jo umiddelbart syntes at være noget malplaceret. Og så alligevel slet ikke, for det er vel godt at vide, om de ting, vi går og laver er ‘biologisk korrekte’. I en tid, hvor ting kan være f.eks. politisk, etisk eller samfundsmæssigt korrekte eller ukorrekte, hvornår er de så biologisk korrekte og følger en slags naturens lov?

De tanker gik jeg ud af lokalet med lidt efter og parkerede dem så dér og gav mig til det, jeg egentlig var i gang med. Men på vej hjem dukkede de op igen i form af, at jeg vidste, hvorfor deres malearbejde var meget ‘biologisk korrekt’, hvis ellers biologisk korrekthed sådan kan gradbøjes.

For at lære ro, opmærksomhed, koncentration og fordybelse er vel nogle af de vigtigste ting at lære i en skole, for det er grundlaget for al anden læring. Forstyrrelser, uro og uopmærksomhed, ja, det er vel det, vi forstår ved stress, er modsat en kilde til nedbrydning og opløsning. At skabe omstændigheder og vilkår, der befordrer og fremelsker ro og koncentration kunne godt være en af skolens fornemste opgaver, for det er senere i livet nogle grundsten, som de fleste aktiviteter i livet bygger på.

Desuden er maleprocessen, der jo er en skabende virksomhed, godt nok på øve- og læringsstadiet, jo fantastisk. For skabende virksomhed, i hvilken retning den så går, det er i sig selv ‘biologisk korrekt’. At lære at skabe, kreativitet hedder det også, rummer i sig selv en vej til livets essens, kernen i eksistensen.