Kategoriarkiv: Eksistens

Mønstre i tid og rum.

‘Naturens mønstre’ er titlen på en ny bog af Philip Ball. Den begynder med følgende sætning: ‘Verden er et forvirrende og turbulent sted, men vi vi får mening ud af den ved at finde orden.’ Det er en bog fuld af billeder, smukke billeder af mønstre, mønstre og mønstre i et væk. Alle er de billeder hentet fra naturen og vores  omgivelser; planter, dyr, krystaller, landskaber, bjerge og også eksempler på nogle af de mønstre, som mennesker har lavet; ofte meget tæt på, andre gange på stor afstand for at vi kan se mønsteret. Udover de meget smukke illustrationer er der i bogen også beskrivelser og let tilgængelige analyser af de forskellige former for mønstre; en meget smuk bog.

Et mønster består altid af en gentagelse af en figur, som det f. eks. ses i romanescokål på billedet ovenfor. Det er et eksempel på, hvordan helheden spejles i den enkelte del. Hele kålhovedet, som er plantens begyndende blomstring, er begyndt som et enkelt lille hoved, der vokser og differentieres ud, så det består af mange mindre hoveder. Disse er iøvrigt ordnet i et bestemt spiralformet mønster, som man også finder mange andre steder i naturen.

Efterhånden som planten vokser adskilles de enkelte små toppe og danner små selvstændige hoveder; de bliver ganske vist ikke større, men de adskilles fra helheden, så planten efterhånden helt skifter udseende. Det, der først lignede en stor blomst, viser sig at være mange små blomster, der nu har hver sin stængel, sine egne blade og sin egen blomst, der ligner en lille udgave af den oprindelige blomst. Fælles er de dog alle om roden.

Hos mange andre planter ses en lignende udvikling, men hos de korsblomstrede, hvortil kålplanterne hører. Det er en form for vegetativ formering. Efter den egentlige blomstring og frøsætning i toppen af de små sidegrene fortsættes mønsteret så i den næste generation gennem frøet; kilden til en helt ny plante. Her er en variation af mønsteret jo dog mulig, hvis befrugtningen sker med en anden plante. Den er dog altid af samme eller næsten samme slags, så stor variation er ikke mulig.

Mønstre, der gentages på tilsvarende måder, kender vi fra mange steder i naturen, og vi kender det også fra menneskers liv og fra vores eget. Her kalder vi det arv eller vaner eller spejlinger, når vi, påvirket af tidligere tanke- eller handlemønstre, som vi har lært kan bruges, agerer som vi har lært, når en given situation opstår. Her kaldes det så for et reaktionsmønster; en gentagelse af noget, der plejer at fungere. Det behøver ikke nødvendigvis at føre til noget godt og positivt for os, men det kan ligge som et mønster, der automatisk og ubevidst udløses i en situation. Vi kan ikke se andre muligheder, og vi kan også retfærdiggøre vores handlemåde ud fra den påvirkning, vi er blevet udsat for.

Det er oftest følelser og derefter tanker, som en situation afstedkommer i os, og det får os så til at handle, som vi gør. Det er det, der får livet til at blomstre – eller til at bestå af vildskud, reaktionsmønstre. Vildskud opstår under forskellige former for stress; udefrakommende påvirkninger, der bringer organismen ud af balance og væk fra sin naturlige vækst. Det medfører så reaktionsmønstre, der nok holder organismen i live, så den overlever presset; men det er vildskud, planløse skud, der ikke resulterer i, at organismen blomstrer og udfolder det, den kan og bliver til det, den er i stand til og så at sige er bestemt til.