At leve livet.

Utallige er de natur- og især dyrefilm, der produceres og vises i fjernsynet, ofte i den bedste sendetid. Utallige er de dyr, der har fået deres hver især specielle adfærd beskrevet og vist i detaljer: ulve, pingviner, delfiner, elefanter, (is)bjørne, fisk af mange forskellige slags osv. Alle er de dyr, men de har hver især deres specielle måde at leve på, deres specielle livsform, gennem hvilken de udfolder livet. Og vi kan undres, og underholdes, og først og fremmest kan vi se forskel og se, at der er mange, uendelig mange, måder at leve livet på.

På samme måde lever mennesker på mange forskellige måder, afhængigt af hvor mennesket lever, hvad det anser for vigtigt og hvad der er muligt. Mennesket er ikke sådan at sætte i bås, men findes der en essens for et ‘rigtigt’ menneskeliv, så vi kan sige: dette er et menneske, der lever et rigtigt menneskeliv og som vi må følge og have som forbillede? Eller er det ‘rigtige’ at gøre som vi vil, for ethvert menneske er frit og kun forpligtet over for de love og regler, som det menneskelige samfund sætter? Hvornår bliver mennesket et frit og ‘rigtigt’ menneske, og hvor kommer reglerne og rammerne for dette menneskes liv, så det, når det har levet, kan sige: Jeg har i sandhed levet livet?

Kun det enkelte menneske kan vide, hvad der er rigtigt for det at gøre. At påtage sig det ansvar til enhver tid at handle i overensstemmelse med sin essens er det, der gør mennesket frit. Vi må tro på at der findes en sådan essens for at livet har mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *