Efteråret er tiden, hvor man kan se naturens trækken sig tilbage mange steder; og samtidig samles alt sammen og koncentreres i knopper og frø. Naturen og livsformerne går på forskellige måder i dvale og gør sig klar til en mere tilbagetrukket tilværelse men gør sig også klar til varmere tiders komme.

Der er dog også noget, der bryder frem. Svampen på billedet er inden for den seneste uge brudt igennem moslaget i skoven, ligesom mange andre svampe gør det om efteråret. Østershatten kommer såmænd først hen i december og januar, og julerosen har jo også sin blomstringstid nu og de kommende måneder så – ingen regler uden undtagelser. Livets udtryk er mangfoldigt!

Efterår og vinter endnu en gang
– livet synger sin egen sang;
tid til retræte og refleksion,
tid til samling og koncentration;
tillid til tiden,
der kom, gav og gik,
og til den, der kommer, gi’r og går;
når jeg gør mit,
så gør den sit;
når jeg ta’r mig sammen,
kravler ind i mig selv,
venter på lyset,
venter på varmen,
og gør mig parat til at springe ud,
bryde igennem min egen hud
med det, der lige netop er mig
og højt forkynde: Her er jeg!